Nyt samarbejde mellem Saab og to erhvervsskoler skal hjælpe ROV projektet

I forbindelse med at KEA, i samarbejde med TEC og NEXT, er ved at udvikle en national undervandsdrone konkurrence for grundforløbseleverne fra erhvervsskolerne, støttet af Den Danske Maritime Fond, Kaldet ROV Maker Competition, var MDC og repræsentanter fra KEA på besøg hos NDI (Nordic Defence Industries) i Aalborg.

NDI er producent af DAMDIC, en minerydningssprængladning som er specielt fremstillet til, at blive frembragt til minerne med Saab´s undervandsdrone Mk1. Saab opkøbte NDI tilbage i 2016 og er verdens førende producent af undervandsdroner, og har med købet af NDI, planer om at vokse i Danmark.

Mødet var de indledende skridt i mod et samarbejde, om den nationale undervandsdrone konkurrence, hvor Saab´s erfaring med at udvikle og producere undervandsdroner, vil kunne hjælpe udviklerne fra KEA, TEC og NEXT når der skal udvikles ROV-kits.

Derudover vil Saab/NDI være meget relevante i forhold til, at fremvise nogle af deres undervandsdroner for eleverne, som mest af alt minder om noget fra fremtiden, men fremtiden er her allerede, og den er spændende!